Thea er i lære som fotohandler

14. marts 2022 kl. 14.38

Thea Bom Rasmussen er elev i fotobutikken Click Sæby i Grønnegade 17. Men før hun for alvor kan kalde sig fotohandler og salgsassistent med speciale i foto, skal hun afholde fagprøve.

Thea har til fagprøven valgt at sætte fokus på sortimentet fra Fujifilm, som blandt andet er Instax kameraer, Instax printere og tilbehør.

- Jeg har valgt Fujifilm produkter, fordi det er nogle rigtig spændende og flotte produkter. Så nu vil jeg gerne dele ud af min viden og begejstring omkring produkterne via fagprøven, fortæller Thea Bom Rasmussen, som den 30. april 2022 er udlært hos Click Foto i Sæby.

- Fuji og Instax-produkterne er nemme at bruge og man kan være kreativ med både filtre, collager, tekster og meget mere kombineret med rigtig flotte farver, forklarer Thea videre.

Instax polaroidkameraer kan bruges til at forevige øjeblikket med et ”her og nu” billede. Ønsker man at kunne redigere med tekster, collager og lignende, så kan en lille Instax printer vælges, som sammen med telefonen og en app giver alverdens muligheder for at skabe et helt unikt billede.

Besøg Theas fagprøve

Derudover kan man, mandag den 14. og 21. marts i tidsrummet 13.00 til 15.30, komme i MENY Sæby, hvor Thea har lavet en fagprøve stand . Her står hun klar til at fortælle og demonstrere de flotte produkter fra Fujifilm, som en del af fagprøven. Ligeledes vil der være gode tilbud at hente.

På standen i MENY Sæby kan man komme forbi og få printet sit yndlingsbillede, ganske gratis, via den Instax Mini Link printer, som Thea vil demonstrere. Det eneste man skal gøre er, at medbringe sin mobiltelefon og have det ønskede billede tilgængeligt på telefonen.

Ønsker man at vide mere om Fuji og Instax produkterne, er man velkommen til at kigge ind hos fotobutikken Click Sæby, hvor der frem til den 21. marts vil være ekstra fokus på disse produkter. Ved besøg i butikken kan man også deltage i en konkurrence.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste