Billede beskrivelse

Flügger i Frederikshavn flytter: Nyt tapet-mekka åbner snart

Kamilla Molbech, der driver Flügger Farver, satser stort med tapet-webshop

31. januar 2022 kl. 07.30
Opdateret kl. 09.58

FREDERIKSHAVN: Inden marts vil der være tapeter fra gulv til loft på de 265 kvadratmeter lokaler, som Kamilla Molbech har lejet i tilknytning til de nye lokaler, som Flügger er flyttet ind i.

Lige nu er tapeterne ankommet og står kassevis i den lange gang gennem lokalerne, men dem skal der nok komme orden på i løbet af februar.

Billede beskrivelse

Det er Kamilla Molbech ikke det fjerneste i tvivl om.

- Vi flyttede op i vores nye butik på Hjørringvej 163A i sidste weekend, så nu skal jeg lige have butikslokalerne til at spille, inden jeg går om bord i udpakningen af tapeterne, siger Kamilla Molbech.

Flügger er flyttet ind i de lokaler, der senest har huset en sportscafé og med LOOP som nærmeste nabo

Kamilla Molbech lægger ikke skjul på, at hun altid har haft en passion for tapeter.

- Så derfor er det bare super, at jeg kan gå i luften med en webshop, der tilbyder flere end 7000 ruller tapet og miljøvæv.

Billede beskrivelse

Det store udvalg kræver en webbaseret løsning, fordi kundeunderlaget skal række ud over Frederikshavn.

- Det er jeg sikker på, at vi kommer i mål med, siger Kamilla Molbech, der glæder sig til at åbne sit tapetmekka først i marts.

- Tapeter skaber et twist på væggene og er in i boligindretningen i dag.

- Og man vil som kunde selvfølgelig gerne have det største og mest alsidige udvalg, når man skal vælge. Det vil vi kunne levere så snart tapeterne er på plads og webshoppen oppe at køre,

Flytningen af Flügger er sket for at skabe rum for webshoppen i tilknytning til butikken.

- Jeg synes, at butikken er blevet mere hyggelig og personlig. Samtidig er synligheden den samme, siger Kamilla Molbech, der selvfølgelig glæder sig til at få Power som nabo senere på året.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste