Billede beskrivelse

Snart kan du shoppe i sommernatten

25. juli 2025 kl. 11.21

FREDERIKSHAVN: Fredag 1. august er over 20 af Handelsforeningen FREDERIKs medlemsbutikker gået sammen om en festlig Summer Night Shopping med musik i gågaden, en spændende konkurrence for hele familien og masser af skarpe tilbud. Butikkerne holder åbent helt til kl. 20, og byens spisesteder disker op med lokale madoplevelser.

Alle børn og unge kan deltage i ”Den store nøddejagt” hele fredagen, hvor der er flotte præmier i form af gavekort til bl.a. Elektroniks, Skoringen, Lædermagasinet, Spar Dame og FREDERIK. Jagten starter hos Cozy Krea, hvor du får en konkurrencetalon. Herefter samler du bogstaver ved at besøge 10 FREDERIK-butikker.

Billede beskrivelse

Når du har gættet ordet, afleverer du din talon hos Cozy Krea senest lørdag 2. august. Vinderne får direkte besked på sms.

Har du et hoved der ligner en nød, så pas på, for to lækkersultne egern er i byen! De røde egern er også klar til at lege med alle børn og voksne ved samlingsscenen kl. 16 og kl. 18. Prøv fx nødde-basket eller tag-fat ved Gadeteater KoloBritt.

Billede beskrivelse

Fra kl. 16 bliver der musik i gaden. Fra kl. 16-18 optræder den lokale sanger og guitarist Anne Møller med sine akustiske versioner af hits fra 1980’erne og frem. Det foregår på Stentorvet. Fra kl. 17-19 kan du opleve den ligeledes lokale kunstner Flemming Christensen give den gas med numre af Elvis, Johnny Cash, Shibidua, Beatles, Kim Larsen og mange andre.

Midt i det hele, kl. 18.30 indtager Foreningen Kom og Dans Fisketorvet. Der bliver både danseopvisning og lejlighed til selv at danse med.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste