Billede beskrivelse

Rikke åbner Skaldyrshuset og har så meget mere end skaldyr at byde på

26. juni 2023 kl. 08.01
Opdateret 29. juni 2023 kl. 08.41

Rikke Mathiesen fra Frederikshavn åbner 2.juli Skaldyrshuset i Aalbæk. 

Hun er gift med Niels Erik Bertelsen, der er administrerende direktør og medejer af  fiskeeksportfirmaet Chrisfish med hovedkontor i Frederikshavn.

- Vi får leveret skaldyr fra min mands firma Chrisfish: Håndpillede Chilerejer, søkogte skalrejer og krabbekløer. Chrisfish har eksporteret de skønneste skaldyr til udlandet i mange år, og jeg synes, folk i Aalbæk og omegn også skal have fornøjelsen smage de skaldyr, forklarer Rikke Mathiesen.

Billede beskrivelse

Skaldyrshuset kommer også til at rumme ting  man kan købe til boligen, fire tøjmærker og en spansk vin, som de har et særligt forhold til. 

Det finder du i Skaldyrshuset

Håndpillede chilerejer, søkogte skalrejer fra Skagenkutteren Emli Pilegaaard, kogte krabbekløer fra Strandby og fra fryseren kan også man købe jomfruhummere to go.

Spanske vine fra Bodegas Calventes. Tre slags rødvin, to hvidvin, en rosé og en med bobler.

Is og sodavand fra Vild is i Thy.

Gin fra Stockholms Bränneri.

Tøjmærkerne CARE BY ME, Maanifest, frau og Gróa.

De har selv fundet vingården tæt på deres faste feriested Almunecar i Sydspanien.

Billede beskrivelse

Skaldyrshuset er bygget som et vinkelhus med en cafédel i den ene længe og med masser af muligheder for at skabe plads til arrangementer, og det er helt bevidst, for det skal bruges året rundt.

- Det fine ved det her lokale, er at til efteråret efter turist-sæsonen har vi mulighed for at holde workshops. Hvis folk går en tur i skoven og samler ind til juledekorationer, så kan de mødes her hos os, til julehygge og vi kan give gode ideer, forklarer Rikke Mathiesen.

Billede beskrivelse

Hun har stor glæde af sin kreative søster Kia Mathiesen, som har været en vigtig del af hele idegrundlaget og udformningen af Skaldyrshuset. Desuden har hun ansat sin bedste veninde Helle Storch pr. 1.juli.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste