
Populær genbrug genåbner med særligt arrangement
Det er ikke aprilsnar, men lørdag 1. april åbner Genbrugsen i nye store lokaler i Gågaden. Genbrugsen inviterer alle, der kigger indenfor på kaffe og brød. Og for at gøre åbningen ekstra særlig vil All Workers Brassband underholde med festlige musik. All Workers Brassband var oprindeligt værftets orkester, som fx blev brugt ved aflevering af nybygninger på Danyard. Der er stadig medlemmer af orkestret, som har arbejdet på Danyard, mens andre medlemmer har søgt det musikalske fællesskab i orkestret.
Hvis man går tur forbi lokalerne i Danmarksgade 56 i dagene op til åbningen, vil man se de myreflittige frivillige i Genbrugsen arbejde på højtryk med at indrette den nye butik. Selv de nye varereoler i butikken, er der frivillige, som har designet og bygget. Og på varereolerne er der som i den tidligere.

Genbrugsen på Rådhus Allé pæne ting til hjemmet og køkkenet, legetøj, bøger, elektronik og pænt tøj til hele familien. Men nu er der bare meget mere af det hele.
- Og vi har endelig fået plads til at sælge møbler i større målestok. Nu kan vi tage hele dagligstuer ind i butikken, og det glæder vi os så meget til at kunne tilbyde, fortæller formand for bestyrelsen Torben Christensen, som også glæder sig over de mange, der har doneret genbrugsting til Genbrugsen.
- Genbrugsen Frederikshavn drives i et fællesskab mellem byens to Y´s Men`s klubber og andre gode frivillige fra Frederikshavn. De to klubber er en del af Y´s Men International, der har som en del af sit formål at støtte det lokale børne- og ungdomsarbejde samt nationale og internationale hjælpeprojekter.