Nyt ansigt i Anthon: Olivia er klar med efterårsmoden
Oven på en festlig og farverig sommersæson er efterårsmoden ved at være på plads i Anthon – og den er næsten lige så farvesprudlende. Moderne kvinder går efteråret i møde i glade farver og spændende nye styles. Og hos Anthon finder du en række brands, som ikke fås andre stedet i byen.
Til at vejlede dig i tøjvalget finder du et nyt ansigt, Olivia Veggerby, der er startet som salgsassistent 1. september.
Synes du, ansigtet virker bekendt, så har hun måske serveret for dig på Jacobs Fiskerestaurant i Sæby her i sommer. Men nu er Olivia tilbage i sit egentlige fag og glæder sig til at hjælpe kunderne til den helt rigtige efterårsgarderobe.
Anthon, der ejes af søstrene Ditte Krogh og Henriette Krogh, har været en af Frederikshavns markante modebutikker i en lang årrække. Butikken er uafhængig af kædesamarbejder og har derfor ofte først i byen med spændende brands, som fx Ganni, Rotate, Envie og Stine Goya.
Målgruppen hos Anthon er ganske bred – kvinder fra 18 år og opefter. Der er ingen øvre grænse, for i dag går mor og datter i det samme tøj. Der er naturligvis modetrends, men det handler lige så meget om at have sin egen stil.