Ny restaurant i Hånbækcentret

Hasan Isikli fra Gærumvejens Pizza åbner i de tidligere Spar Nord Bank-lokaler

17. juni 2018 kl. 19.20
Opdateret 18. juni 2018 kl. 14.52

FREDERIKSHAVN: De seneste 14 år har Hasan Isikli drevet Gærumvejens Pizza med med stor veneration over for håndværket.

Men inden længe er det slut - i hvert fald på Gærumvej.

For først i juli slår Hasan Isikli dørene op til en stor ny restaurant på Koktvedvej i Hånbækcentret.

Hvor der før var penge i form af Spar Nord Banks filial vil der frem over dufte af lækkerier skabt i det nye køkken.

Hasan Isikli har haft den store tegnebog fremme for at indrette de nye lokaler, så de kan rumme en langt større produktion, end det er muligt i dag.

Den nye restaurant kommer til at rumme 100 siddepladser fordelt med 30 i et særskilt lokale og 70 i selve restauranten.

Dertil kommer et stort indhegnet udeområde med plads til 55 spisende.

- I dag åbner vi her på Gærumvej ved middagstid, men fremover vil vi åbne kl. 9.00 og byde på en stor brunch, siger Hasan Isikli, der glæder sig til at vise de nye lokaler frem.

- Vi mangler stadig enkelte ting, men alt skulle være klar til at vi kan tage mod gæster først i juli, siger Hasan Isikli.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste