Billede beskrivelse

Ny klinik åbner i gågaden: - Det handler om at hjælpe mennesker

23. januar 2026 kl. 14.25

FREDERIKSHAVN: - Vi vil give frederikshavnerne adgang til nogle af de mest effektive og moderne behandlingsformer – uden at de skal køre til Aalborg eller Hjørring.

Sådan siger Mads Lundgren om den nye klinik, Frederikshavn Fysioterapi & Osteopati, der åbner i Danmarksgade den 2. februar.

Mads Lundgren er studerende osteopat, og er sammen med osteopat Thomas Aaberg og den lokale fysioterapeut Claudia Jensen, i fuld gang med at ligge sidste hånd på den kommende klinik, hvor de hver især vil praktisere på daglig basis.

Klinikken kombinerer osteopati, fysioterapi, massage, genoptræning samt holdtræning, og tilbyder dermed et helhedsorienteret behandlingskoncept, hvor hele kroppen tænkes ind i løsningen.

- Det handler om at hjælpe mennesker tilbage til et liv uden smerter og bedre livskvalitet – med tid, nærvær og høj faglighed, forklarer Mads Lundgreen

Et sundhedstilbud

Med åbningen af Frederikshavn Fysioterapi & Osteopati får byen et nyt sundhedstilbud for manuel behandling. Et moderne sundhedshus, hvor “hands on” behandling og patienten er i centrum.

Bag klinikken står en erfaren ejerkreds med mere end 25 års erfaring i at opbygge og drive sundhedsklinikker i Jylland.

Initiativtagerne er den Østjyske sundhedsentreprenør fysioterapeut Finn Thomsen og osteopat Tomas Larsen, som sammen, allerede, har etableret en række succesfulde klinikker i Jylland.

Med i ejerkredsen er også den nordjyske osteopat Thomas Aaberg, medejer af Skagen Fysioterapi & Osteopati, samt den Mads Lundgreen, der er født og opvokset i Vendsyssel.

- Vi er lige nu ved at ligge sidste hånd på ombygning og indretning af klinikken, så den står skarpt til åbningen d. 2. Februar. Specialklinikken kommer til at rumme fire moderne behandlingsrum og en stor sal til genoptræning og holdtræning – alt sammen indrettet med ro, rummelighed og funktionelle faciliteter, fortæller Mads Lundgreen.

Han tilføjer, at der er gratis parkering lige udenfor døren og let adgang for alle – også for gangbesværede.

Hvad er osteopati?

Osteopati er en internationalt anerkendt behandlingsform, der i mange år har været en del af lægeuddannelsen i USA og som nu vinder frem som det helt store behandlingshit i det meste af Europa.

Osteopati forener det bedste fra fysioterapi og kiropraktik - men går skridtet videre. Osteopaten arbejder nemlig med hele kroppen som en helhed, hvor årsag og symptom sjældent sidder samme sted.

Behandlingen foregår udelukkende med hænderne. Gennem præcise undersøgelser og blide manuelle teknikker søger osteopaten at genskabe kroppens naturlige bevægelighed og balance.

“Hvor kiropraktoren ofte fokuserer på led, ser osteopaten hele kroppen som ét samlet kredsløb,” forklarer Thomas Aaberg.

“Vi arbejder både med muskler, led, bindevæv, blodcirkulation og nervesystem. Mange oplever, at de pludselig får løst et problem, de har kæmpet med i årevis” slutter Aaberg

Et kombineret hus

Klinikken er skabt med et ønske om at supplere og styrke sundhedstilbuddene i byen.

-Vi har stor respekt for det gode arbejde, der allerede udføres i de nuværende fysioterapeutiske klinikker Frederikshavn, siger Mads Lundgreen og fortsætter:

- Vi ser os som et alternativ – et sted, hvor vi kombinerer flere fagligheder under ét tag og arbejder med nyeste viden inden for manuel behandling. Frederikshavn fortjener det bedste – og det vil vi gerne være med til at levere.

Prisen er den samme 

Selvom Frederikshavn Fysioterapi & Osteopati først åbner dørene d. 2. Februar, er der allerede nu  mulighed for at booke en tid online via hjemmesiden. 

Snart vil man også kunne bestille tid ved ringe og få en snak med klinikkens sekretærer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste