Billede beskrivelse

Netto genåbner butikken på Hjørringvej

20. november 2023 kl. 14.20

Nettos butik på Hjørringvej 144 i Frederikshavn er klar til at tage imod kunder igen fra onsdag 22. november.

- Butikken åbner dørene klokken 8.00, men alle er velkommen fra 07.30, hvor der vil blive serveret kaffe og scones. Dertil vil Nettos eget jazzband være på plads til at skabe en god stemning, lyder det i en pressemeddelelse.

Det bliver en anderledes Netto, som borgerne vil møde.

- Butikken åbner med Nettos moderne butikskoncept, der skal løfte hele indkøbsoplevelsen. Butikken vil adskille sig fra en gammel Netto-butik, idet både indretning og look-and-feel har fået et gennemgribende løft. Men kernen i vores koncept vil stadig være det, man som kunder kender, fortæller Braw Bakir, der er direktør i Netto.

Udover nye farver har den nye butik også en særlig indretning. Således vil frugt- og grøntafdelingen spille en mere bærende rolle, ligesom convenience-varer vil få sin egen sektion.

- En anden ting der gør det nemmere at handle i den nye butik, er de nye betalingsmuligheder. Fremtidens Netto byder nemlig på Scan&Go, hvor man via sin smartphone selv scanner og betaler sine varer mens man køber ind.

Butikschefen i den nye Netto-butik er Mikkel Møller Hansen. Han glæder sig meget til at byde kunderne indenfor i den helt nye butik:

- Vi vil gerne skabe fremtidens discountbutik med afsæt i en mere rolig butik, der er kendetegnet ved et stærkt sortiment af kvalitetsvarer til discountpriser og stor friskhed. Vi vil i endnu højere grad indrette butikken efter kundernes efterspørgsel, som går mod markante frugt- og grønt-afdelinger og en enkel og nem navigering i butikken, siger han.

Nettos nyrenoverede butik i Frederikshavn er en af i alt 174 butikker, som Netto enten bygger eller renoverer i 2023. Det er målsætningen, at samtlige Netto-butikker inden 1. april 2024 år skal renoveres og forvandles, så de står klar i det nye koncept, runder kæden af.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste