Billede beskrivelse

Nationaløkonomi i tøjbutikken: Nu vender nordboerne tilbage

09. juli 2025 kl. 06.02

FREDERIKSHAVN: Normalt er det finansministre, vismænd og andre økonomiske genier, der beskæftiger sig med, hvordan landenes økonomier klarer sig. Men det kan også aflæses ganske lavpraktisk i omsætningen i en tøjbutik i Frederikshavn.

Gitte Gerda Olsen, der siden 2010 har drevet Butik Gerda, kan meget præcist fortælle, hvordan det går med husholdningernes økonomi i vores nabolande. Hun kan således konstatere, at nordmænd og svenskere har fået lidt flere penge mellem hænderne, selv om valutakurserne er dårlige.

Disse nationaliteter er nemlig begyndt at gæste Frederikshavn og Butik Gerda igen. Men de er stadig sparsommelige og køber stort set kun tøj, der er på udsalg.

- De tyske gæster, derimod, køber gerne den seneste mode, og de kommer i stigende antal, forklarer Gitte Gerda Olsen og indikerer dermed, at den tyske økonomi er stærkere end den norske og svenske.

Lige nu kører Butik Gerda sommerudsalg på de varer, der kom hjem i foråret og først på sommeren. Og samtidig har Gitte Gerda Olsen fået en masse nye sensommer- og efterårsvarer på hylderne. Så håber hun naturligvis, at sensommermoden bliver solgt, inden den også skal på udsalg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste