Billede beskrivelse

Mor og datter har succes med strikkegarn og eget design

28. marts 2026 kl. 19.00

FREDERIKSHAVN: En stor afdeling i livsstilsbutikken Dot Keramik på Skagensvej nord for Frederikshavn er helliget garn og strik i egne designs.

Det er indehaver Aino Helsinghof og hendes datter, Sarah Helsinghof, der designer de mange lækre trøjer, sjaler m.v. og også strikker modeller til butikken, så kunderne kan se, føle og prøve trøjerne, inden de selv griber strikkepindene og går i gang.

Det er efterhånden et par år siden, Aino og Sarah for alvor kastede sig over strikketøjet og garnet, men det er allerede blevet en stor del af deres butik og i webshoppen, dotshop.dk.

Billede beskrivelse

Foruden egne designs har de en række danske designere repræsenteret. Fælles for det hele er en filosofi om at anvende naturmaterialer, altså uld, silke og bomuld.

Mohairgarnet kommer hovedsagelig fra Von Broich i Brovst. En række andre uldkvalitet leveres af Skive Uldspinderi og af det traditionsrige schweiziske spinderi, Lang Yarns.

- Når man nu har besluttet sig for at gå i gang med det store arbejde, det er at strikke en trøje eller et sjal, kan man lige så godt bruge nogle ordentlige materialer. Godt naturgarn er behageligt at arbejde med, det giver et smukt udtryk og så er det meget holdbart. De er også glade for det, når det efter mange års brug ender på genbrugsstationen, for naturgarnet uden syntetisk indhold kan umiddelbart recycles, siger Aino Helsinghof.

Aino og Sarah vil gerne gøre det let for kunderne, og derfor tilbyder de strikke-kit med garn og opskrift. Så er det bare hjem i øreklapstolen og i gang med strikkepindene.

Billede beskrivelse

- Én ting er, at vi har lavet et flot design, noget andet er, hvor let eller svært det er at strikke. Derfor strikker vi altid modellerne selv, inden de kommer til salg. Så har vi selv lavet alle fejlene og kan skrive en grundig vejledning, så kunderne ikke skal lave de samme fejl en gang til, siger Aino Helsinghof.

Strikkegarnet er blevet et godt supplement til livsstilsbutikkens øvrige sortiment af sæsonens nyeste trends i tøj, fodtøj og smykker. Hos Dot finder du altid et bredt udvalg af håndplukkede lækkerier til hjemmet og garderoben. Der kommer løbende nyheder hjem fra både ind- og udland.

Design, kvalitet og hjerterum er den passion, der driver Aino og Sarah, når de vælger varer til deres butik. Det kan kunderne sagtens mærke, og det sætter de pris på.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste