Seneste nyt
Billede beskrivelse

Maratonåbnet i midtbyen: Frederikshavn gør klar til årets største handelsdag

02. juni 2026 kl. 06.02

FREDERIKSHAVN: Palmerne er tema for årets store shoppingevent i Frederikshavn, Open by Night torsdag 4. juni.

For der er flere palmer end nogen sinde i Frederikshavns gågade - foruden alle dem, der er på Palmestranden, naturligvis. 

Ud over palmerne og en masse andre kønne planter fra Bangsbo Botaniske Have, der reklamerer for Blomsterfestivalen i weekenden 6.-7. juni, bliver der oplevelser for både store og små hele dagen og aftenen. 

Billede beskrivelse

Butikkerne holder nemlig maratonåbent fra kl. 10-22.

Frederikshavn Kunstmuseum deltager i festlighederne og byder på fri entre hele dagen. 

I gågaden kan du møde Flora og Fuzzy Bi, sjov og hyggelig gadeperformance ved Kolobritt.

Der er også mulighed for at få lavet ansigtsmaling eller ballondyr, deltage i tegnekonkurrence - og møde maskotterne Frederik og Frelle, der deler slik ud.

Billede beskrivelse

De lidt større gæster i gågaden kan glæde sig til biludstilling fra SDK Biler og møde Hjemmeværnseskadrille 260 Vendsyssel eller Team Bravo, der hjælper civilbefolkningen i Ukraine. 

Der bliver også lejlighed til at besigtige de nye butikslokaler og lejligheder i Optikergården og indvielsen af et nyt værk i Poesiparken.

Billede beskrivelse

Det foregår fra Skandiatorv kl. 17.

Og så er der eftermiddagen og aftenen igennem et stort musikprogram med hovednavnet MD-DUO foruden The Firebirds, Ekstranummer, Jesper Kruse og lokale talenter.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste