Hun har drømt om at være købmand i lige præcis Frederikshavn, og Rema 1000 kæden har spottet hendes talent.
Shopping

Line har talent og skal derfor være ny købmand

20. april 2022 kl. 10:40

REMA 1000 på stationen i Frederikshavn får ny købmand Tirsdag den 26. april starter Line Dannow som ny købmand i REMA 1000 på Kragholmen 3 i Frederikshavn. Hun overtager butikken efter afgående købmand Søren Lund Nicolaisen.

Den 26-årige kommende købmand Line Dannow kommer til butikken med flere års erfaring fra dagligvarebranchen. Her har hun bl.a. tidligere arbejdet i Fakta og Kiwi før hun kom til REMA 1000 på Hjørringvej i Frederikshavn i 2017. Efter en periode på to år skiftede hun til REMA 1000 i Sæby, hvor hun har været souschef indtil nu. Undervejs har Line Dannow gennemført REMA 1000s talentuddannelse for kommende købmænd og nu venter den første opgave i købmandsskjorten i REMA 1000 på Kragholmen 3 i Frederikshavn:

- Det er en stor drøm, der går i opfyldelse for mig, når jeg nu skal være købmand. Jeg er født, opvokset og har boet hele mit liv i Frederikshavn, og derfor har det også været et stort ønske for mig at blive købmand lige netop her i byen, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med arbejdet og ikke mindst til at møde alle kunderne. Det er nogle store sko, jeg skal udfylde nu, hvor jeg tager over efter Søren, som har været en rigtig god købmand, men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at blive en god lokal købmand,” siger hun.

Kundekontakten og den gode service er højt på Line Dannows prioriteringsliste og noget, som hun vil vægte højt i butikken:

- For mig betyder det - og har altid gjort - rigtig meget at have gode relationer til mine kunder. Og det er vigtigt for mig, at jeg sammen med mine kolleger i butikken hver dag arbejder for at sikre en god stemning i butikken, så kunderne altid får de bedst mulige oplevelser, når de handler hos os,” siger hun.

Privat bor Line Dannow i Frederikshavn med sin kæreste Emil.

REMA 1000 på Kragholmen 3 i Frederikshavn får ny købmand tirsdag den 26. april, hvor butikken holder lukket pga. overdragelse. Butikkens åbningstider vil fortsat være 7.00-21.00 alle ugens dage.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu