Jubilæumsfest i Mejling Landhandel

Stort rykind til festligt jubilæum i Mejling forleden

25. maj 2018 kl. 14.09

MEJLING: Mejling Landhandel og M&M Vask havde stort rykind til deres henholdsvis 25 års og ét års jubilæum forleden.

Kunder, familie, venner, pårørende, tidligere kolleger og andre forbipasserende stimlede sammen om den lille men aktive landhandel, hvor der var god stemning hele dagen.

Lisbeth Hansen overtog Mejling Landhandel for 25 år siden, efter købmand Rudolf Jensen, og den gamle købmands datter og barnebarn var blandt de besøgende til jubilæet, fortæller Lisbeth Hansen.

- Folk kom fra Skagen, Hjørring og Sæby, fortæller Lisbeth Hansen, der overtog købmandshandelen i 1993.

Med sig havde købmandsdatteren gamle fotografier, blandt andet fra hendes far 25-års jubilæum i Mejling Landhandel.

Lisbeth Hansen samler avisudklip og fotografier til sine scrapbøger.

Med til at gøre dagen festlig var Kvissel Linedansere, hvor Lisbeth Hansen selv er aktiv.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste