Billede beskrivelse

Til kamp mod tomme lokaler: Jette udvider med ny butik

20. oktober 2022 kl. 12.00
Opdateret kl. 16.12

Onsdag klokken 12.00 åbnede Jette Johansen, indehaver af Hr og Fru B, dørene op til en lille ny tøjbutik, Fru B's Copenhagen.

Butikken ligger i Grønnegade i det lokale, hvor Sæby Bryghus havde sin opstart. Lokalet ligger mellem Torvets Kaffe & Chokolade og Tvis Køkkener i smøgen ind til Ostefruen og Jettes anden butik Hr og Fru B.

- Tanken har været, at vi helst ikke skal have nogle tomme lokaler i byen, forklarer Jette Johansen.

- Lokalet lægger fint lige ud til Torvet i Sæby, og så giver det mig muligheden for at gøre opmærksom på min store butik, Hr og Fru B, som ligger i baggården lige bag ved Fru B's Copenhagen.

Billede beskrivelse

En helt særlig kærlighed

- Og så har jeg en helt særlig kærlighed til lokalet her, da det var her min mand Thomas, som jeg med stor sorg mistede i foråret, var med til at starte Sæby Bryghus, siger Jette Johansen og tilføjer: 

- Så det er vist lige så meget med hjertet som med hovedet, at jeg vælger at åbne endnu butik, lige som vores højsæson er slut.

Et brag af en åbning

Allerede da klokken slog 12, var der lang kø foran butikken i Grønnegade af kunder, som alle ville have fingrene eller nærmere fødderne i de gode åbningstilbud, som blandt andet var sko.

Billede beskrivelse

- Der har simpelthen været en fantastisk stemning her på åbningsdagen hele dagen igennem, jubler Jette Johansen, som til spørgsmålet på, om det bare bliver sådan en pop-up butik, som åbner og lukker efter behag, er helt klar i spyttet: 

- Nej, dét gør det ikke. Vi kommer til at holde åbent alle hverdage fra 12.00 til 17.00 og 10.00 til 13.00 om lørdagen året rundt.

Fire ansatte

Ydermere har Jette Johansen valgt at satse på endnu en butik lige nu, fordi hun i Butikken Hr og Fru B har fire ansatte, som hun vil gøre alt for at kunne beholde og beskæftige.

- Det skal ingen hemmelighed være, at vi er virkelig udfordret af situationen med stigende priser, ligesom alle andre er, fortæller Jette Johansen og uddyber: 

- Så jeg har tænkt nye tanke, som endte med denne genialitet, at jeg vil udvide med endnu en butik i stedet for at måtte opsige mit personale.

Tro på det

Butikken kommer hovedsagligt til at sælge mærket "Copenhagen Lux", som dermed bliver det bærende mærke i butikken med dertilhørende accessories, eller som i Sæby også bare kan betegnes som tilbehør.

Billede beskrivelse

Med Thomas og Jettes, også kendt som Hr og Fru B, motto, som er: Tro på det. Krydret med Jettes charmerende københavnske dialekt, så skal Fru B's Copenhagen nok blive en succes.

Oveni kan byens indbyggere, kunder og turister glæde sig over, at der nu er endnu et fyldt og spændende vindue at kigge på i Sæby og måske endda, i disse sparetider, få følelsen af at være kommet til mini København.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste