Her finder du altid den rigtige størrelse
FREDERIKSHAVN: Change er Skandinaviens største mærke i lingeri, badetøj og nattøj. Lige nu er butikken naturligvis præget af sommerens bademode, men der er ikke skåret ned på udvalget af lingeri. Især når det gælder bh’er er Change vidtfavnende.
Ikke færre end 88 størrelser er der at vælge imellem og kyndig personlig vejledning.
I butikken i Frederikshavn møder du bl.a. Malou Cecilia Dora Bjerg, der har været ansat i et år. Hun har lige som de øvrige medarbejdere fået særlig uddannelse i vejledning om bh-størrelser.
Hos Change oplever man nemlig ofte kvinder, der kommer med en bh, som ikke er optimal i størrelse og facon og som derfor ikke giver den komfort og det velvære, som kunden kan forvente af en bh.
De fleste forlader butikken med en helt ny bh-oplevelse, og det er netop den filosofi, der i sin tid førte til skabelsen af det danske, familiedrevne lingerimærke.