Har du en racerkører i maven? Her er den ultimative julegave
Står der racerbil øverst på ønskesedlen og er budgettet ikke lige til en Ferrari, så finder du det næstbedste hos Lyd og Billede Specialisten i Frederikshavn - nemlig en fly- og racerbilssimulator.
Den er ganske vist stadig i den høje ende af de fleste gavebudgetter, til gengæld kan modtageren skifte mellem alle de flytyper og racerbilsmærker, han/hun har lyst til, og køre på de bedste racerbaner i hele verden. Alt sammen hjemme i stuen.
Fasetech Race Cube hedder vidunderet, som kan ses og prøvekøres hos Lyd og Billede Specialisten. Det er den ultimative spillekonsol, hvor du sidder i et ægte racersæde, bruger speeder og bremsepedal, har et formel 1-rat i hænderne og ser racerbanen foran dig på en stor skærm.
Du mærker banens ujævnheder på din krop og rattets modstand, når du styrer gennem banens kurver og chikaner. Via internettet kan du endda køre race mod andre med tilsvarende udstyr.
Kører langt på literen
Med VR-briller (virtual reality) bliver oplevelsen endnu mere livagtig, og med dette udstyr kan Facetech Race Cube også bruges som flysimulator.
En sidegevinst ved Facetech Race Cube er, at den kører langt længere på literen end de virkelige racerbiler, og at sikkerheden er helt i top. Den må endda køres uden sikkerhedssele og styrthjelm.
Så hvad er der at betænke sig på? Det skulle da lige være prisen, som starter ved 139.990 kr. Modellen på billederne har lidt ekstraudstyr, så den løber op i 211.990 kr.