Billede beskrivelse

Gratis entré og godt humør: Per har fået ny adresse

04. november 2025 kl. 19.02

FREDERIKSHAVN: Efter 3 uger med at flytte fra den gamle butik i Kirkegade, til den nye butik i Danmarksgade, kunne Per Ejstrud mandag slå dørene op til en funklende flot musikforretning i gågaden.

- Det har været en hård tørn, og det har også kun kunnet lade sig gøre på grund af alle vennerne, der har gjort et kæmpe stykke arbejde. Uden dem var vi slet ikke nået i mål. Det var stort, da jeg i går aftes pillede papiret af vinduerne, og stod udenfor for at kigge ind i ens egen, helt nye forretning fortæller en stolt Per Ejstrud.

Billede beskrivelse

Musik og Kram har de sidste fem år fra adressen i Kirkegade, fået et godt samarbejde med musiklivet i Frederikshavn – både med private, skoler og foreninger. 

Billede beskrivelse

Nu rykker forretningen lige et ekstra step op. Større udvalg i butikken og plads til værksted.

- Jeg håber virkelig, at folk vil komme ind og kigge og få en snak om, hvad de har brug for. Hvis ikke vi har det i forretningen, kan vi helt sikkert skaffe det, og vi har jo gratis entre, griner Per - så det gode humør er også flyttet med fra Kirkegade.

Billede beskrivelse

Kram afdelingen har fået placeringen forrest i butikken, og her finder man blandt mange sjove ting, bl.a. en del flotte træprodukter, der er lavet hos aktivafdelingen i Frederikshavn Kommune.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste