Julemagi i Frederikshavn. Foto: Peter Jørgensen
Shopping

Frederikshavn favner julemagien

20. december 2021 kl. 07:00

FREDERIKSHAVN: I år er det seks år siden Handels- og Virksomhedsforeningen FREDERIK greb til læderet og over en kam forløste visionerne om en rigtig hyggelig juleby til glæde for byens borgere - og dermed indirekte til glæde for byens handelsstand.

Barren blev dengang hævet adskillige meter og det fik da også NORDJYSKE’s juleby-anmelder til at hæve øjenbrynene i glæde og forbløffelse.

Skibet i nord fanget under det snevejr, der var bøvlet for trafikken men magisk i midtbyen. Foto: Michael Madsen

Det var han så heldigvis ikke den eneste der gjorde.

Satsningen blev budt velkommen - og er blevet udbygget i det små over årene.

Men her i 2021 - ovenpå gågadenedlukninger og coronarestriktioner - besluttede FREDERIK sig for at bygge alen til den i forvejen høje barren - og resultatet stråler alle i møde i denne mørketid.

Det er ikke gratis at nå hertil, men FREDERIK og mange interessenter i byen har løftet i flok og bidraget til at skabe julehygge i den relativt unge købstad.

Man kan være enig eller uenig i nogle af satsningerne, men når først lyshavet over gågaden er tændt er det svært ikke at se julelyset.

Tager man rundt i landet og kigger sig for her op mod jul er det uendelig svært af finde noget, der tilnærmelsesvist rammer den særlige atmosfære, der ellers kan være så svær at genskabe i en moderne tilværelse.

Selv hovedstaden er total agterudsejlet - for her kommer kun Tivoli i nærheden af de samme magiske højder, som vi finder i Frederikshavns midtby.

Der er derfor god grund til at rette ryggen, fordi man så dygtigt har favnet årstiden.

Som nævnt har mange båret til dette sammenskudsgilde.

Det gælder også vore pengeinstitutter, som måske ikke set direkte på kerneforretningerne har brug for lyskæder og flitterstads i stor stil.

Claus Andersen her sammen med Peter Tvilling Krøgh fra Nordjyske Bank og handelschef Dan Kobberup, FREDERIK. Foto: Michael Madsen

- Når vi har valgt at støtte op omkring projektet, så er det fordi en helstøbt juleudsmykning, som den vi oplever i år, er med til at gøre os stolte af vores by - og sætter vores udviklingsevner i relief, siger direktør Claus Andersen, Nordjyske Bank.

- Og så er det jo også til gavn for vore kunder og detailhandel. Det betyder meget, siger Claus Andersen, som understreger, at støtten også er et skulderklap til FREDERIK for den store indsats med at skabe en super god handelsby.

Det mener hans kollega på den anden side af Jernbanegade - Spar Nords direktør Morten Kock afgjort også.

Morten Kock, Spar Nord (th): Juleudsmykningen er outstanding. michael@octomedia.dk

Faktisk mener han at juleudsmykningen i år har løftet sig til at være direkte outstanding.

- At det er lykkedes så flot i år er bare fantastisk, siger Morten Kock.

Han og Spar Nord har været med hele vejen og var selvfølgelig også klar til at støtte FREDERIKs bestræbelser på at lave en endnu mere fuldendt juleby.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at den atmosfære, der skabes, er med til at understøtte julehandlen. Og den er med til at gøre os endnu mere stolte af vores by, siger Morten Kock.

Når det lykkes så godt for Frederikshavn skyldes det ikke mindst, at Frederikshavn er det man kan kalde en lille storby.

- Vi ved, at vi er nødt til at rykke sammen i bussen og hjælpe hinanden. Det er vi rigtig gode til og det giver altså smukke resultater, siger Morten Kock.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu