Pr-foto
Shopping

Frederikshavn er med på årets havetrend

23. april 2022 kl. 07:06

Salget af havemøbler eksploderede under corona, men interessen for at møblere udendørs er fortsat stor i Frederikshavn, hvor havefolket allerede har opsnappet årets trend.

Man skulle måske tro, at der er ved at være fyldt op rundt omkring i de danske haver, men hos ILVA i Frederikshavn er der fortsat godt gang i salget af møbler til udendørs brug. Det skriver ILVA i en pressemeddelelse.

Selvom terrassens møblement kom helt på plads sidste eller forrige år, har mange haver stadig uudnyttede kroge i haven. Det er en del af årets havetrend at få netop hyggekrogene i spil, og det er frederikshavnerne allerede med på, fortæller butikschef i ILVA i Frederikshavn.

– Corona gjorde terrassen til stedet for socialt samvær, og det betød en indretning, der ligner den, vi har i dagligstuen. Sådan prioriterer vi fortsat terrassen, men det har også skabt behovet for en plet i solen, der er helt vores egen, siger Kristian Tranholm Svenstrup, der er butikschef i ILVA i Frederikshavn.

Salget af havemøbler i Frederikshavn er fortsat højt, men i modsætning til tidligere år er det de mere enkle havemøbler, der er populære.

– Netop det at indrette sin egen lille krog i haven er populært i år, og det er en trend frederikshavnerne er helt i front på, siger Kristian Tranholm Svenstrup.

Behov for privatliv

Ifølge designchef i ILVA Jane Schmücker Høegh afspejler årets havetrend et behov for privatliv og ro.

– Vi har brug for at slappe af og lade op, især efter samfundet er åbnet igen. Mange har vænnet sig til ikke at kunne se andre mennesker, og det betyder også, at det for nogen har været en udfordring at komme i gang med at være social igen. Derfor kan det også være godt at have et sted, hvor det er okay bare at være helt sig selv, siger Jane Schmücker Høegh.

ILVA’s forårskollektion 2022 afspejler den enkle og rustikke stil til uderummets private hyggekroge. Samtidig med at der er masser af muligheder for, at terrassens møbler kan være mere detaljerede og luksuriøse i deres udtryk.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu