Fejrer efteråret med modeshow og fest i gaden

27. september 2022 kl. 11.01
Opdateret 03. oktober 2022 kl. 09.06

I hele uge 39 sætter handelsbyen Frederikshavn ekstra fokus på efterårets trends og tendenser. Fra handelschef Dan Kobberup lyder budskabet: 

- Kom til hyggelig eftermiddagsshopping fredag 30. september, hvor byens butikkerne holder åbent kl. 10.00-17.30! Her kan du blive inspireret af bredt udvalg inden for sko, lingeri, festtøj, sport, cykler, beklædning, smykker, briller, interiør og meget, meget mere.

Dagen byder på oplevelser i børnehøjde fra klokken 14.00. Bl.a. kan du møde Dragen Tricksy. Han virker charmerende og indtagende, men er på ingen måder til at stole på. Han ”låner” gerne menneskers ting og kærester. Ordsproget burde ikke være “fræk som en slagterhund”, men snarere “fræk som en Tricksy-drage”.

På Stentorvet ved Th. Bergsgade er der mulighed for ansigtsmaling, tatovering, popcorn og at få lavet din egen farverige blomst eller ballonsværd – alt sammen gratis oplevelser.

Billede beskrivelse

På Samlingsscenen ved Jerrys vil der være livemusik fra klokken 15.00. Sonny Møller er begavet med et veludviklet talent for at indfange og omsætte personlige historier og oplevelser til indholdsrige tekster. På sin akustiske guitar og med sin vokal skaber han en iørefaldende og nærværende stemning.

På Fisketorvet ved Tordenskjoldsstatuen bliver der pop-up modeshow klokken 16.00. Over 30 meter rød løber er rullet ud, og der vil være spontant mini-modeshow med modeller fra byens butikker, så du kan blive inspireret af efterårets modetrends.

Allerede fra klokken 15.00 vil byens unge super-DJ EMIL spreder sprøde toner på torvet. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste