Shopping

Familie åbner ny og kreativ butik i byen

30. april 2022 kl. 09:00

På Torvet i Sæby er en ny og kreativ butik, Bakman Design, åbnet. Butikken sælger alt i garn, stoffer, sytilbehør, materialer til fremstilling af de flotteste kort og meget andet spændende til kreative sjæle. Kunstværker, som familiens medlemmer selv har lavet pryder også butikkens hylder. Og har man specielle ønsker, så skabes eller skaffes det ønskede, hvis muligt.

- Vi startede vores firma, Bakman Design, op som et familieprojekt i Saltum, hvor vi også bor, fortæller Pia Bakman, som driver butikken sammen med sin mand Leo og dørtene Heidi og Louise.

En butik med mange muligheder

- Vi kan tilbyde at lægge tøj op, sy tøjet ind eller sætte kiler i, hvis det er den vej det gået, siger Pia Bakman med både smil og glimt i øjet og forsætter: Vi kan skaffe næsten alt. Og har vi ikke lige den farve garn, tråd, stof, kreativ ting eller hvad kunden nu måtte mangle hjemme, så vil vi altid gerne hjælpe med at undersøge om dimsen eller dutten kan skaffes hjem.

Kreativitet på højt plan

Der er en meget kreativ familie, som har flyttet butikken, Bakman Design, til Vestergade i Sæby, hvor den lige midt på Torvet mellem Nordjyske Bank og tøjbutikken Annette.

Mor Pia kan nemlig både sy, strikke og så laver hun flot kunst af drivtømmer. Far Leo kan blandt andet lave helt unikke fuglehuse, er butikkens alt mulig mand og så kan han dreje stort set alt i træ. Eksempelvis kan han, i træ, dreje de fineste og helt unikke låg til glas og krukker. Døtrene Louise og Heidi maler, hækler, laver ting i glas og kreerer flotte kort, hvor tilbehør til både udstansning, diverse klistermærker og figurer kan købes i butikken. Hjemme kan man så lave sit eget specielle kort til enhver lejlighed.

- Lige nu har vi travlt med at finde os til rette og finde ud af, hvilke behov kunderne her i byen har. Og så glæder vi os rigtig meget til sommeren i Sæby, hvor vi glæder os til at nyde det liv, som en turistby, som Sæby, kan byde på, siger Pia Bakman, som sammen med Leo har planer om at flytte til Sæby, når huset i Saltum bliver solgt.

Og når sommeren går på hæld, har Bakman Design planer om at lave forskellige workshops i butikken. Men det kan man høre meget mere om, hvis man stikker hovedet ind hos Bakman Design i Vestergade 23a i Sæby, hvor Pia Bakman står klar til en god handel krydret med en god snak og et godt grin.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu