Det gamle missionshus ved Try har fået en ordentlig omgang kærlighed. Privatfoto
Shopping

Efter masser af kærlighed åbner ny butik

Horsepartner har kastet kærlighed på et gammelt missionshus - åbningen er 20. maj

11. maj 2022 kl. 11:13

ØSTERVRÅ: Det er gået stærkt hos Horsepartner, som åbnede deres webshop for godt fire år siden.

I begyndelsen var det en webshop udelukkende med udstyr til de islandske heste.

I dag er Horsepartner leverandører inden for både spring, dressur og selvfølgelig fortsat den islandske hest.

Men med udvidelsen af udvalget fulgte også pladsproblemer på familiens gård lige uden for Gærum.

Så der skulle tænkes nyt, og det var i den forbindelse, at det gamle missionshus - ved Try, tæt ved Østervrå - kom ind i billedet.

- Selv om nethandel de sidste år har slået rekord efter rekord, er der ingen tvivl om, at mange af vores kunder fortsat ønsker den personlige kontakt. Så for os er det naturligt, at vi efterkommer dette ønske og satser endnu mere på butiksdelen, fortæller indehaver, Anne Mette Ullitz Tybjerg.

Horsepartner har fundet nogle helt unikke lokaler.

Selve bygningen er helt enestående med højt til loftet og masser af lysindfald. Det gamle missionshus er blevet støvet af og har fået en ordentlig omgang ”kærlighed”, så det i dag står klar til åbningen 20. maj.

Udover butikken bliver der ligeledes indrettet konference/undervisningslokaler på Tryvej. Tanken er, at lokalerne kan bruges til foredrag, klubaftener og ikke mindst til vidensdeling omkring heste.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu