Billede beskrivelse

Børnetøjsbutik: Man kan også handle helt lokalt på nettet

07. november 2024 kl. 19.01

FREDERIKSHAVN: Efter to års tilstedeværelse i gågaden har børnetøjsbutikken Name it fået godt tag i frederikshavnerne. Men det har krævet en stor indsats af butikschef Karina Johansen og hendes personale. Det er i den grad lykkedes, og måske har de fundet nøglen til succes i detailhandel.

Billede beskrivelse

- Vi er en kædebutik, men vi sørger også for at være lokale. Vi er aktive i Handelsforeningen FREDERIK, vi laver masser af sociale arrangementer for bl.a. mødregrupper og personaleforeninger og vi er aktive på sociale medier, hvor vi selv optræder på videoer med nyheder og gode tilbud. Men det vigtigste er nok vores webshop, siger Karina Johansen og uddyber:

- Det letteste havde været at lade kæden køre webshoppen, men vi har altså valgt at have vores egen webshop. Der er arbejde med at opdatere en webshop og sende varer ud, men det giver kunderne muligheden for at handle lokalt, selv om det er på internettet, og det er de rigtig glade for. De kan enten hente varerne her i butikken eller få dem tilsendt, og det er let at komme ind og få varer byttet.

Billede beskrivelse

Den lokale webshop kan altså være afgørende for en butik, men Karina Johansen er ikke i tvivl om, at det først og sidst handler om at yde en god service. Derfor er alle i butikken på kursus i alle nye varer, inden de kommer på hylden. Man skal kende sine produkter til bunds, før man kan give den optimale vejledning. Kunderne mærker fagligheden og engagementet, og Karina Johansen glæder sig over, at alle tre ansatte og tre ungarbejdere er her af lyst. Fordi de brænder for børnetøj.

Billede beskrivelse

Torsdag 5. december afvikler Name it endnu et socialt arrangement, nemlig et stort modeshow i samarbejde med Only og Jack & Jones. Arrangementet foregår i Onlys lokaler.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste