Billede beskrivelse

Blomsterklang siger farvel til den ikoniske, røde bygning

08. januar 2026 kl. 06.03

SÆBY: I et opslag på Facebook gør Fredrik Pape opmærksom på, at lokalerne, som i dag huser Blomsterklang i Sæby, bliver ledige og er klar til nye brugere fra den 1. april.

F.Pape Holding ApS, ved Fredrik Pape fra Sæby, ejer flere ejendomme i Sæby og Frederikshavn. Herunder også den karakteristiske, røde ejendom med adresse på Henrik Nielsens Plads og med facade ud til Grønnegade.

Ud over Blomsterklang har Nybolig domicil i bygningen, og der er tre private lejemål på første sal.

- Det 91 kvadratmeter store butikslokale, der bliver ledigt pr. 1. april, har potentiale til at blive starten på noget spændende og stort for den rette, vurderer Frederik Pape.

Hele den historiske ejendom, der frem til slutningen af 70-erne rummede en del af Sæby Jernstøberi – nu Skiold, er placeret ved indkørslen til Sæby centrum, og der er gode parkeringsmuligheder lige uden for døren.

Ligeher.nu har forsøgt at få en kommentar fra indehaver af Blomsterklang, Mette Grønhøj Jensen, men har fået oplyst, at hun holder ferie indtil den 16. januar.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste