Billede beskrivelse

Læg livsstilen om: Kom til wellness-aften hos Berit

Berit har etableret sig som Aloe Vera-forhandler i Munkegade

31. januar 2022 kl. 06.15
Opdateret kl. 10.05

FREDERIKSHAVN: For Berit Lunderskov Mundt er wellness og Aloe Vera to sider af samme sag, og det praktiserer hun da også i sin hverdag både privat, og når hun er ude med wellness-arrangementer som Aloe Vera-repræsentant.

Hun startede så småt med en Aloe Vera-shop hjemme i privaten i Munkegade for otte måneder siden, men coronarestriktionerne har været noget af en barriere her i starten.

- Nu lysner det, og derfor sætter jeg turbo på, siger Berit Lunderskov Mundt.

Hun blev introduceret for produkterne, da hun selv efterspurgte veje til at lægge livsstilen lidt om - og da hun mærkede effekten var der ikke lang vej til at få foden under eget bord som forhandler.

Det er ikke et fuldtidsjob, for Berit Lunderskov Mundt er social- og sundhedsassistent på vikarbasis i hele Vendsyssel - mest Frederikshavn Sæby og Hjørring.

Og det er aften og nattevagterne hun helst tager sig af.

Hun sælger Aloe Veras produktvifte fra privaten i Munkegade og er klar til at booste wellness-arrangementerne, der normalt trækker 6-8 mennesker på en aften.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste