Anders Halveg har næsten ikke været til at drive væk fra den nye scanner
Shopping

Anders Halveg fik sin længe ventede scanner

17. januar 2022 kl. 06:15

FREDERIKSHAVN: Julegaven kom lidt sent til Nyt Syn Frederikshavn - eller også kom den meget tidligt.

For onsdag kunne Anders Halveg, indehaver og aut. brille- og kontaktlinseoptiker, pakke den længe ventede OTC scanner op og siden har han næsten ikke været til at få væk fra maskinen,.

For når man nu er fascineret af øjet og hvad man kan gøre for at forbygge sygdomme, så er det en åbenbaring at få sådan en ny scanner sat op klar til brug.

Anders Halveg indrømmer gerne, at scannerens primære formål er at virke profylaktisk, så han kan være med til at sikre sine kunder de mest optimale diagnostiske forhold.

- Hvis jeg ved, at der er forskellige øjensygdomme i familien, ja, så kan vi via scanneren følge øjets udvikling og dermed på et tidligt tidspunkt sætte ind, hvis der skulle ske ændringer, siger Anders Halveg.

Resultatet fra scanningen vurderes af en øjelæge inden det endelige resultat meddeles kunden.

Også på andre områder er scanneren en åbenbaring.

Det gælder eksempelvis ved tilpasning af kontaktlinser.

Her kan det ofte være helt afgørende, at tilpasningen til hornhinden er 100 procent som den skal være ikke mindst, hvis der er tale om faste linser.

Her hjælper en 3D-scanning af hornhinden til at sikre det.

- Men det gælder også yngre kunder, der eksempelvis har en styrke på mellem -7 og -8.

- Her vil vi gennem brug af kontaktlinser over en årrække kunne tvinge en tilpasning igennem, der betyder, at kunden måske blot ender i -4.

- Det er en lang proces, men det betyder meget også i forhold til risiko for nethindeløsninger.

Så det er ikke uden grund at Anders Halveg er en glad optiker.

- Det er et utroligt spændende værktøj, som betyder, at vi nu kan give endnu mere til kunderne, siger Anders Halveg.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu