Alexander sælger joggingtøj, chillin’ og value for money
SKAGEN: Basis joggingtøj, t-shirts, chillin’ og value for money. Det er, hvad mærket Fruit of the Looms i 70’erne og 80’erne blev synonym med.
Mærket, som blev grundlagt i 1851, er nu igen et hit, hvis du spørger Alexander fra den helt nye Fruit Butik, som netop er åbnet for enden af gågaden i Skagen, der hvor der før lå Salling Outlet.
- Det er stadig rigtig god kvalitet til gode priser. Jog smart, look sharp – det er det, vi går efter, siger Alexander om butikken, som oser af streetwear-stemning og firser-reminiscenser.
Og Fruit of The Loom er da også kendt for basis-varer til favorable priser. og i butikken kan du få t-shirts til 50 kroner og sweatshirts og hoodies til omkring 175 kroner.
Den nye butik i Skagen hedder kort og godt Fruit Butik og har åbent hver dag hele sommeren fra klokken 10 til 18. Lige nu er det Alexander og hans venner, der styrer butikken, men senere får holdet hjælp af fire svenske piger, der kommer til at passe stedet det meste af sommeren.
Udover Fruit of the Loom har butikken også en afdeling med Everlast Outlet og en shop-i-shop på vej med produktet Hot Cold Recover, der ifølge indehaver Casper Vodsgaard kan lindre ledsmerter og eksem.
Men, selvom butikken også sælger andre produkter, som caps og hyggesandaler, er den dog mest af alt en Fruit of the Loom-butik, som navnet også afslører.
- Hos os handler om afslapning og afslappet livsstil, siger Alexander.