Billede beskrivelse

SEIF Crossgym er flyttet til nye lokaler

04. oktober 2022 kl. 15.06

SEIF Crossgym er netop flyttet til nye lokaler overfor Bannerslund hallen. 

Det oplyser Mike Friis fra SEIF Crossgym.

SEIF Crossgym blev startet af en aktiv Elling boer, Karsten Hedegaard Møller i sommeren 2014 og har indtil nu haft træningslokaler i bygningen ved Strandby Varmeværk.

De nye lokaler ved Bannerslund hallen danner nu ramme for alle aktiviteterne som omfatter træning alle ugens dage. Træningen er for alle uanset alder og træningsniveau og spænder fra børn til pensionister. Crossfit er et styrke- og konditionsprogram bygget op omkring konstant varierende funktionelle bevægelser, der udføres under relativ høj intensitet.

Billede beskrivelse

Der er plads til alle i SEIF Crossgym og der lægges vægt på sjov, sikker og effektiv træning med fokus på sikker træning. Der er mulighed for at prøve træning inden man beslutter medlemskab. Medlemmer af FKI træner gratis og øvrige kan træne for et månedligt beløb på 150 kr. Mange af medlemmerne har været med siden opstarten i 2014 og der kommer stadig nye medlemmer. Der lægges vægt på at træning skal være sjovt og det sociale samvær med højt humør er i fokus.

Alle instruktører er erfarne og alle nye medlemmer har mulighed for at blive introduceret sikkert og godt til alle øvelser og aktiviteter.

SEIF Crossgym er på Facebook hvor der kan findes yderligere oplysninger, og alle er velkommen til bare at møde op til gratis prøvetræning før man beslutter sig for medlemskab.

Billede beskrivelse

- 1.oktober havde vi officiel indvielse af de nye lokaler. Elling slagteren havde sponseret pølser. Der blev hygget med konkurrencer, øl og sodavand, fortæller Mike Friis.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste