Sådan stemte nordjyderne: Her er de nye medlemmer af Folketinget
VALG: Nordjyllands Storkreds er optalt, og vi ved nu, hvilke politikere nordjyderne har sat deres lid til de næste fire år.
Den helt store stemmesluger er ikke overraskende den nu forhenværende statsminister Mette Frederiksen. Hun fik 41.721 personlige stemmer. Selvom hun er den helt store stemmesluger, har hun dog tabt næsten 20.000 stemmer i forhold til sidste valg. Her fik hun nemlig 60.837 stemmer.
Frederiksen er dog ikke den eneste, der fik en ordentlig vælgerlussing. Nummer to på listen blev Inger Støjberg, der fik 29.995 stemmer. Det er også en ordentlig nedgang fra 2022, hvor hun fik 47.211 stemmer.
Fra Støjberg er der noget af et hop ned til næste på listen. Venstres Marie Bjerre blev nummer tre med 15.319 personlige stemmer. Det er til gengæld en fremgang fra 2022, hvor hun fik 9744.
Blandt andre opsigtsvækkende begivenheder er minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, slet ikke blevet valgt ind. Han er født i Thisted og har siddet i Folketinget siden 2007.