Revisoren forklarer: Så meget får du i kørepenge i 2026
FREDERIKSHAVN: Muligheden for udbetaling af skattefri befordrings- og rejsegodtgørelse mv. har stor praktisk betydning for næsten alle arbejdsgivere, som måned efter måned udbetaler meget store beløb til medarbejdere på farten.
Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen udbetalte landets arbejdsgivere i 2024 i alt næsten 9,4 mia. kr. i skattefrie kørepenge og diæter til deres ansatte. Beløbet var fordelt således:
Skattefri rejsegodtgørelse
Antal personer: 236.000
Beløb i alt: 3.122.000.000 kroner
Gennemsnit: 13.229 kroner
Skattefri kørselsgodtgørelse
Antal personer: 700.000
Beløb i alt: 6.273.000.000 kroner
Gennemsnit: 8.961 kroner
Samlet beløb: 9.395.000.000 kroner
Skattefrie kørepenge
Satserne for skattefri befordringsgodtgørelse for 2025 og 2026 ser sådan ud.
Kørsel op til 20.000 km årligt, bil og motorcykel:
2025: 3,81 kroner
2026: 3,94 kroner
Kørsel ud over 20.000 km årligt, bil og motorcykler:
2025: 2,23 kroner
2026: 2,28 kroner
Sats for cykel, knallert, scooter og el-løbehjul pr. km:
2025: 0,63 kroner
2026: 0,65 kroner.
En lønmodtager, der årligt kører 15.000 km arbejdsmæssigt i sin egen bil, vil i 2026 kunne få udbetalt 59.100 kr. i skattefri kørselsgodtgørelse. Det er 1.950 kr. mere end i 2025.
Kilometersatserne for biler mv. er fastsat efter et nøje regnestykke, hvor der er taget udgangspunkt i en benzindrevet bil, der kører 24.000 km om året. Beregningsmetoden betyder, at de skattefrie kørepenge kan være en okay forretning for dem, hvis arbejdsmæssige kørsel ikke overstiger 20.000 km om året, og som kører i en elbil eller en mindre benzinbil, og som selv klarer bilvasken og selv skifter dæk og viskerblade.
Satserne for 2026 er udregnet ud fra en forventning om en gennemsnitlig pris for benzin på 14,82 kr. pr. liter.
benzindrevet bil, der kører 24.000 km om året. Beregningsmetoden betyder, at de skattefrie kørepenge kan være en okay forretning for dem, hvis arbejdsmæssige kørsel ikke overstiger 20.000 km om året, og som kører i en elbil eller en mindre benzinbil, og som selv klarer bilvasken og selv skifter dæk og viskerblade. Satserne for 2026 er udregnet ud fra en forventning om en gennemsnitlig pris for benzin på 14,82 kr. pr. liter.
Satsen på 2,28 kr. pr. km for kørsel ud over 20.000 km - hvilken sats samtidig udgør satsen for befordringsfradrag i 2026 - er udregnet uden hensyntagen til udgifter til forsikring, ejerafgift og vask, ligesom værditab er indregnet med et beløb på kun 0,25 kr. pr. km mod 1,25 kr. pr. km i den høje sats.
Skattefrie diæter
Satserne for skattefri rejsegodtgørelse i 2025 og 2026 ser sådan ud:
Kost, pr. døgn
2025: 597 kroner
2026: 625 kroner
Logi, pr. døgn
2025: 256 kroner
2026: 268 kroner
25 procent godtgørelse, pr. døgn:
2025: 149,25 kroner
2026: 156,25 kroner
Den særlige 25 procent-godtgørelse kan udbetales til medarbejdere, der er på en rejse af en varighed på mindst 24 timer til et midlertidigt arbejdssted, og derfor overnatter udenfor hjemmet, og som på rejsen får dækket deres udgifter til mad og drikke (kost) efter regning. Beløbet er tænkt til dækning af udgifter til småfornødenheder - fx lidt frugt, en kop kaffe eller et stykke chokolade - og kan udbetales uden dokumentation for de faktiske udgifter.
En lønmodtager med 100 rejsedage om året kan - ud over at få dækket sine faktiske udgifter til kost efter regning - i 2026 få udbetalt 15.625 kr. efter 25 procent-reglen. I gennemsnit ca. 1.300 kr. om måneden.
Ønsker arbejdsgiveren ikke at udbetale godtgørelsen kan medarbejderen på sin årsopgørelse indtaste et rejsefradrag af tilsvarende størrelse. Den faktiske skattebesparelse herved (skatte-værdien) udgør dog kun ca. 26 procent, svarende til lidt over 4.000 kr. ved et fradrag på de nævnte 15.625 kr. Skattefradraget er derfor langt mindre gunstigt end en udbetaling af godtgørelsen.
Klummen stammer fra BDO's nyhedsbrev Depechen og er udvalgt af den lokale revisor.