Billede beskrivelse

Om to uger er det slut: Lukning af slagteri i Sæby rykkes frem

Færre slagtegrise betyder, at Danish Crown lukker slagteriet i Sæby tre uger tidligere end planlagt - medarbejderne fritstilles fra fredag 23. juni

08. juni 2023 kl. 09.46

SÆBY: Det bliver langt hurtigere end ventet, at al aktivitet på slagteriet i Sæby bliver indstillet.

Hidtil har det været planen, at fredag 14. juli ville blive den sidste arbejdsdag for medarbejderne. Men antallet af grise til slagtning er nu kommet ned på et niveau, hvor Danish Crown uden problemer kan håndtere det på koncernens øvrige slagterier i Danmark.

I en pressemeddelelse siger Per Larsen, produktionsdirektør ved Danish Crown følgende:

- Det viser jo desværre meget tydeligt, hvorfor vi så os nødsaget til at indstille slagteriet i Sæby til lukning. Der er simpelthen ikke slagtegrise nok i Danmark til at holde alle vores slagterier i gang. Når vi har indhentet det, vi var bagud som en konsekvens af forårets helligdage, så vil vi have en slagtekapacitet, der markant overstiger vores behov. Derfor har vi valgt at fremrykke lukningen af slagteriet i Sæby tre uger og fritstille medarbejderne.

Fritstillet til sankthans

Antallet af grise til slagtning i Danmark er på ugebasis faldet med over 10 procent det seneste år, og derfor så Danish Crowns bestyrelse i april desværre ingen anden udvej end at indstille et af koncernens seks griseslagterier i Danmark til lukning.

Efter forhandlinger mellem virksomheden og medarbejderne blev lukningen en kendsgerning i midten af maj - og hovedparten af medarbejderne fik deres opsigelser med sidste arbejdsdag fredag 14. juli.

Derfor fritstilles langt de fleste af medarbejderne nu i stedet med virkning fra fredag 23. juni og vil fortsat få deres løn i yderligere tre uger. For de medarbejdere, som er tilmeldt efteruddannelse i den periode, sker der ingen ændringer.

- De seneste par måneder har vi på skift haft enkelte lukkedage på alle vores danske slagterier og forsøgt at fordele nedgangen i antallet af slagtninger ligeligt blandt vores slagterier. Det giver ikke mening at føre den praksis videre, når vores overskydende kapacitet svarer til det, vi kan slagte i Sæby, og lukkedagene hele tiden skaber frustrationer på vores øvrige slagterier. Det tror vi på, at medarbejderne i Sæby vil forstå, selv om det betyder, at deres tid på slagteriet slutter tidligere end forventet, siger Per Laursen videre i pressemeddelelsen.

En del af medarbejderne i Sæby tiltræder fra midten af juli i jobs på slagterierne i Horsens, Ringsted og Blans ved Sønderborg. 

Hvorvidt nogle af dem kommer til at begynde på deres nye arbejdsplads tidligere, vil blive afklaret i løbet af den kommende uge.

Se også
691 medarbejdere fra 11 kommuner er fyret fra næste måned
Se også
Kæmpe virksomhed ligger grotesk dårligt midt i byen - nu melder der sig et meget påtrængende spørgsmål
Se også
Kenneth har stået ved slagtebåndet i 16 år: Vi har nedbrudt både kulturelle forskelle og sprogbarrierer
Se også
Henning og hans kone mistede jobbet samme dag: - Så skal jeg lave et CV for første gang
Se også
Slagteriarbejder Asger skulle ud at have "et kvindejob": - Jeg har ikke fortrudt et øjeblik
Se også
Efter massefyring på slagteri i Sæby: Vigtigt at virksomheder byder sig til
Se også
Slagterilukning: Derfor blev det Sæby, som trak det korteste strå
Se også
En fortælling om Fedtsmelter Pedersen og 112 års slagterihistorie
Se også
Trods lukning: Danish Crown er i fuld gang med at udvide for 25 millioner kroner
Se også
Berørt borgmester i tårer: - Jeg blev simpelthen så ramt af det
Se også
Forsker: Fyrede slagteriarbejdere bør skifte til dette kvindefag
Se også
Lukning: - Landmændene har selv savet grenen over
Se også
Farvel til slagteriet: Øl og følelsesladet afsked
Se også
Medarbejder og tillidsmand: - Jeg havde håbet, det ikke blev os
Se også
Borgmester om slagteri-lukning: Jeg er vred og skuffet
Se også
Slagteriet i Sæby lukker - 800 arbejdspladser ryger
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste