Billede beskrivelse

Nyt cykelnetværk ser snart dagens lys

19. november 2024 kl. 14.00

SÆBY: I weekenden den 23. og 24. november lancerer cykelforretningen Sæby Cykler et nyt cykelnetværk med fokus på fleksibilitet, fællesskab og oplevelser, hvor alle er inviteret med.

Alle interesserede som er ejer af en mountainbike eller gravel cykel, med eller uden el, kan deltage helt gratis, på de weekender der passer bedst, og der er ingen forpligtelser, pointerer medejer af Sæby Cykler, Rasmus Severinsen.

I weekender i alle ulige uger arrangeres nye ture med spændende ruter og temaer.

Første weekend er planlagt til lørdag den 23. november og søndag den 24. november.

Billede beskrivelse

Lørdagen byder på en udfordrende MTB / gravel-tur for de erfarne ryttere, mens søndagen er for alle – uanset niveau.

-Dermed er der plads til både fartdjævle og hyggecyklister, smiler Rasmus Severinsen.

For at give deltagerne en særlig oplevelse, vil eliterytter Frederik Trabjerg Olsen blive gæstetræner på den første lørdag, hvor den erfarne e-bike-rytter og vinder af den danske Trail Cup samt flere eliteklassetitler i Mountainbike Trail Cup Danmark.

Frederik vil dele ud af sin erfaring og give tips til både teknik og udstyr.

-Det kræver ikke blot mange timer på cyklen, men også det rigtige grej for at køre optimalt, fortæller Frederik Trabjerg Olsen, der har blikket rettet mod internationale løb som World Cup.

En oplevelse for alle cyklister

Om lørdagen mødes deltagerne klokken 8.30 hos Sæby Cykler på Boelsmindevej 5.

Starten på træningsturen der går klokken 9, vil byde på en naturskøn og udfordrende gravel-rute på 30-40 kilometer. Træningen afsluttes med kaffe og hyggesnak i butikken.

Søndagens tur, med start klokken 10, bliver i et roligere tempo og er åben for alle, der ønsker en hyggelig cykeltur i godt selskab.

Hvis der kommer en fornøden interesse for nye, vil der blive oprettet et begynderhold, der typisk vil køre cirka 20 kilometer, alt afhængig af rutens beskaffenhed.

Med initiativet ønsker Sæby Cykler at skabe et netværk, hvor cyklister kan mødes om deres fælles passion – uanset niveau.

- Det skal være sjovt, fleksibelt og fuld af gode oplevelser, siger Rasmus Severinsen.

Sæby Cykler støtter op om det nye netværk og vil fredag den 22. og lørdag d.23. november have gode tilbud i butikken på gravelcykler og udstyr.

Ridley bikes har sponseret seks voucher til customizing, så du kan sætte dit eget personlige præg på cyklen.

Tilmelding bedes foretaget på https://www.facebook.com/rasmus599 eller ved at kontakte Rasmus Severinsen på telefon 22 33 86 89.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste