Mads Hutzelsider håber på meget sparring i X Factor
Mennesker

X Factor: Mads var første mand foran dommerne

Mads har al den tid, han kan huske, haft en kreativ åre, som også har drejet sig om tegning.

07. januar 2022 kl. 06:15

Men nu er det musikken, han helliger sig helt og holdent.

AASTED: Han er 15 år, fuld af musik og elev i 9’ende klasse på Ravnshøj Skole.

Sådan ser dagligdagen se ud for Mads Hutzelsider, men der er mange flere facetter.

En meget aktuel en af slagsen er X Factor.

Dem der fulgte X Factor fra sæsonstart vil vide, at Mads Hutzelsider dukkede op som allerførste deltager og dermed også den allerførste, der fik at vide, at han var gået videre med alle dommerstemmerne.

Og det var ganske vist.

- Jeg var ganske enkelt den første, der kom ind foran dommerne, så jeg nåede ikke at indfange så meget af den fortættede atmosfære i foyerområdet.

- Men det gik jo godt og min familie var med mig og var glade over oplevelsen, siger Mads Hutzelsider, som vi har fanget uden for skolen lige efter sidste time.

Han har - al den tid han kan huske - haft en kreativ åre, som også har drejet sig om tegning.

Men nu er det musikken, han helliger sig helt og holdent.

Hjemme spiller og synger han - og når det er kommet ind på pc’eren går han i gang med at producere.

Han har tidligere været en del af Talentklassen på Musikskolen i Frederikshavn, men nu er han på egen bane.

- Jeg har også tidligere spillet i bandssamenhæng, men jeg kan bedst lide at arbejde med min musik hjemme i Aasted og så selv producere det færdigt, siger Mads Hutzelsider.

Efter 9’ende klasse går turen efter planen til en musikefterskole, og så skal der nok komme gang i endnu mere musik.

Ud over X factor oplevelsen og den sparring den kan give ham, så er det kommende halvår dedikeret skolen.

Hvis man følge Mads Hutzelsiders videre færd i X Factor så er der grund til at se med hver fredag.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu