Viola gik hele vejen til finalen
NORDJYLLAND: Der var glimmer, konfetti og en kæmpe fest i Arena Nord, da årets MGP løb af stablen lørdag aften.
751 børn havde i år sendt sange ind, og kun 8 deltagere gik videre til selve sangkonkurrencen – heriblandt Viola Evers fra Aalborg.
Viola optrådte med sin sang “Kom tilbage, Augusta” og gik hele vejen til finalen.
Her var Viola oppe mod Queenpops, som optrådte med sangen “QueenPop Dance”, og Anna Frida, som optrådte med sangen “Ligeglad ligeglad”.
Det var Anna Frida, der løb med sejren, mens Viola fik en flot andenplads.
LigeHer.nu fangede Viola på scenen efter showet👇