Mennesker

Aalbæk-veninder har Sommerdrømme: Knokler for at vinde TV 2-program

27. april 2022 kl. 20:50

Belinda Winther fra Frederikshavn og Mathilde Fuglsang, der kommer fra Aalbæk men bor i Aalborg er helt enige. Der er ingen andre, de hellere vil knokle sammen med i ugevis end hinanden. Sådan som de gør i Sommerdrømme, der vises på TV2 i de her uger med finale 11. maj.

- Mathilde og jeg har samme smag og er enige om den indretning, vi gerne vil have. Jeg er helt tryg ved, at hvis Mathilde køber noget til sommerhuset uden mig, vil jeg kunne lide det, selvom jeg måske ikke selv havde valgt det samme møbel eller andre ting til rummet, siger Belinda Winther.

Drømmen om Lolland

Sommerdrømme er en konkurrence, hvor fire par skal kreere deres eget sommerhus, og hvor et af parrene ender med at vinde sommerhuset til en værdi af cirka to millioner kroner. Sommerhuset ligger helt ned på Lolland i Kramnitze, og det er 100 lokale folk fra området, der sammen med Sommerdrømmes to dommere skal være med til at afgøre, hvem af de fire par, der bliver den lykkelige ejer af sommerhuset.

Når den tid kommer, for de to nordjyske handywomen har pokerfjæs, når talen falder på, om de mon vinder?

De to veninder ser de færdige programmer for første gang ligesom os andre. De er superfint tilfredse med resultatet både af programserien og af deres sommerhus. Huset er blevet som de drømte om: Badehotel møder kolonihave med masser af romantik og hygge.

Onsdag er Sommerdrømmeaften på TV2. På TV Play har de netop vist det program, som sendes på flow TV d. 4. maj. Finalen sendes til gengæld kun på et tidspunkt onsdag 11. maj kl. 20.00

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu