Tordenskiolds egen by ligger på havnen

FREDERIKSHAVN: Der var en gang.

Sådan indledes alle eventyr - og bestemt også historien om søhelten Tordenskiold.

Den historiske epoke besluttede Frederikshavn at gøre til sin for flere end tyve år siden.

Og i det spand af år, der er gået, har vi set søhelten udfordre svensken gang på gang - og altid med blik for forsvaret af det, der var grundstenen til det bysamfund, vi i dag kender som Frederikshavn.

Mest af alt er han dukket op i forbindelse med Tordenskioldsdagene - uanset om begivenheden indtraf før sommerferien - eller som nu i den weekend, der lukker august og åbner september.

Han har ført an i frådende søslag inde i havneområdet - og på landjorden i forsvaret af det gamle citadel.

Han har med listig tunge lokket midler ud af kongen til støtte for sit forsvar af udskibning af fødevarer til brødrene mod nord - ligesom han har bundet mangen en pokal og forsøgt sig med charmerende tale overfor velklædte adelsdøtre.

I sandhed en helt - en søhelt.

Men der er lange perioder af året, vi ikke hører meget til ham.

Ikke at han dermed lever en hensygnende tilværelse, for de folk, der bærer det projekt, som bærer hans navn, knokler nemlig en vis legemsdel ud buskerne uge efter uge - år efter år.

For hvis skyld, kunne man fristes til at spørge.

Svaret er entydigt - for Tordenskiolds, selvfølgelig.

Og lidt for Frederikshavns - for det er med til at sætte byen på landkortet, understøtte sammenhængskraften i vores samfund samtidigt med at det tilfører os en lokalbaseret oplevelsesinstitution, der kan løfte store produktioner også ud over søhelte.

For man opfinder selvfølgelig ikke de dybe tallerkener år efter år.

Det, der viser sig at have livskraft, det vedligeholdes, og det, der kun var en døgnflue, dør med døgnet.

Men at sikre styrken i projektet fordrer rum - rum hvor fællesskabet kan udøves, når man nu ikke lige slås mod svensken eller tryller midler ud af den enevældige konge i fuldt scenelys i og omkring Krudttårnet.

Det - eller snarere de rum, har Tordenskiolds Soldater Fladstrand samt Fonden Tordenskioldsdage 1717 fundet - naturligvis på Frederikshavn Havn. Man kan vel i grunden kalde det for Tordenskiolds by.

Domicil-ejendommen, hvis man kan kalde hovedkvarteret for det, ligger på den dramatiske adresse Knallen 2.

Her trækkes de overordnede linjer, her udtænkes visionerne - og her spiser man - for det er netop på Knallen 2, at Kabyssen holder til. Og når der er skafning, så er alle de andre bygninger fuldstændig mennesketomme.

At vi på havnen har en sådan historisk lomme ved måske kun de færreste.

Men det, kan der jo laves om på.

Og det gør Tordenskiolds Soldater Fladstrand samt Tordenskioldsdage 1717, som inviterer alle interesserede til at komme og besøge byen i forbindelse med et åbent hus-arrangement 26. maj fra 11-15.

Det er selvfølgelig ikke kun for at vise byen og byens produktionspotentialer frem.

For akkurat som Tordenskiold hvervede landkrabber, når han var i bekneb med bemandingen på skibe, ja ligeså kan de to foreninger Tordenskiolds Soldater Fladstrand samt Tordenskioldsdage 1717, sagtens bruge flere hænder.

Så håbet er, at åbent hus-arrangementet kan tænde gnisten hos mange nye, som har lyst til at skabe Tordenskioldsdage i den ene eller anden form.

Og behovet for ekstra hænder vokser i takt med, at Fonden bag projektet har sat turbo på en revitalisering af Krudttårnet - og i øvrigt også er aktiv i samarbejdet mellem Tordenskioldprojektet og Tøjhusmuseet i København om opsætninger i hovedstaden.

Inden dørene åbnes helt tiltuskede vi os adgang til byen i byen.

Den første vi møder på Knallen 2 er projektets idemand - og direktør for satsningen Jan Michael Madsen.

Her er han i tæt samspil med alle de frivillige, der knokler løs i de forskellige afdelinger.

I tømrerværkstedet saves der sværd til børnene i den helt store stil.

Maskinbestyrer denne dag er Poul Krüger, som forventer at lave 500 sværd, så der er noget at give sig til for børnene, når Tordenskioldsdagene er over os.

Arne Jørgensen og Preben Christensen står i lokalet ved siden af.

De har høreværn på for saven larmer en del.

Ellers har de godt gang i den sorte sværte.

For landsbyens hytter har fået nye fronter, som selvfølgelig skal males helt sorte.

- Sådan en væg sluger det meste af en fem liters bøtte, siger Arne Jørgensen, mens han tager de efterhånden meget sorte handsker af. Der er nemlig skafning.

I kabyssen møder vi Frede Wilcke.

Han er nøglebærer til Krudttårnet - og ansvarlig for maden, når Poul Mølholt må melde forfald.

I dag står den på tørrede jyder - og det er en kongespise - også for almue, og derfor kigger Fie Mølholt og Britta, Lissy og Anne Lise da også forbi.

De har ellers haft travlt med at lave små punge til børn, så de har plads til soldaterbogen, når de sendes i leding.

Det gør noget ved en 6-årig ungersvend sådan at blive ekviperet - og så er man fit for fight og klar til at give Tordenskiolds fjender baghjul.

I huset, som Almuefolket lige har lagt øde, finder vi også Carsten Thomsen, som skal i gang med at bore huller i en række gamle vinduer, der skal pryde de nye landsbyhuse.

Sådan er der hele tiden nye projekter, der infiltrerer de gamle vedligeholdelsesopgaver, så friske hænder tager man altid genre imod.

I domicilet finder vi også Bygarderoben, der er et sandt mekka for kostumeelskere.

Gennem de seneste 20 år er der skabt en imponerende samling af tøj i alle størrelser - tøj, der bruges af nogle af de mange frivillige under Tordenskioldsdagene, men som også anvendes i andre sammenhænge, som når Krudttårnet åbnes til arrangementer.

Her møder vi Inge Dyg, der gennem mangfoldige år har været med til at passe og pleje de værdifulde kostumer - vaske dem efter brug, reparere, tilpasse og sy nyt til de enkelte deltagere.

Tidligere har hun kun syet for sig selv og sine børn, men i dag er det bygarderoben, der sluger meget af hendes tid.

Det gælder også Fronilda Lyng, Birgit Knudsen og Lise Hadziantonious, som vi også møder denne tirsdag i maj.

Lise er helt ny i flokken - efter aftjent værnepligt i biblioteksvæsenet er hun nu overført til Tordenskiolds tropper med særlig ansvar for Bygarderoben.

- Det sjovt - nu har jeg jo tiden til det, siger Lise Hadziantonious.

Under åbent hus-arrangementet vil man helt sikkert møde endnu flere af de mange frivillige, der har været med til at løfte en ide til at til virkelighed og nu også en professionel produktions institution i den lille storby, som flækken Fladstrand er vokset op til at være.