Billede beskrivelse

Svensk topspiller bliver træner i Skagen Padelcenter og Padel 99

20. januar 2025 kl. 11.23

SKAGEN: Skagen Padelcenter og Padel 99 på Apholmenvej i Frederikshavn tilknytter den svenske topspiller Pablo Figueroa som træner.

Det fortæller klubberne. 

Den 39-årige Figueroa, der spiller på elitedivisionsholdet Skagen/Frederikshavn Padel, starter i sin nye rolle den 1. februar. Han vil være til stede hver mandag i Frederikshavn og hver tirsdag i Skagen.

Billede beskrivelse

Pablo Figueroa har en imponerende baggrund inden for padel og tennis. Han har fire års erfaring fra det svenske padellandshold og har tidligere ligget som nr. to på den svenske rangliste. Som professionel tennisspiller i alderen 17-29 år besejrede han blandt andre Rafael Nadal og Novak Djokovic i juniorrækken, sidstnævnte ved French Open for juniorer.

- Det bliver spændende at arbejde i både Skagen og Frederikshavn. Fra første dag i Skagen mærkede jeg en fantastisk atmosfære, og jeg glæder mig til at være med til at udvikle sporten her, udtaler Pablo Figueroa.

Billede beskrivelse

Skagen Padelcenter og Padel 99 tilbyder en intropris på 175 kroner for 90 minutters spil.

Centrene har for nylig annonceret, at de deltager med flere fælleshold i holdturneringen Lunar Ligaen. Det er også blevet afsløret, at flere spændende initiativer er på vej – og Pablo Figueroas tilknytning er det første af disse tiltag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste