Susan Aravena-Hansen løb med titlen i Imercos konkurrence, efter at være blevet nomineret af sin søn, 7-årig Mathias Aravena-Hansen.Privatfoto
Mennesker

Susan løb med titlen som Frederikshavns skønneste mor

18. maj 2022 kl. 14:22

Mange betænksomme døtre og sønner havde i ugen op til mors dag 8. maj været forbi Imerco i Danmarksgade og nominere deres mødre til titlen som Frederikshavns skønneste mor.

En konkurrence som Imerco stod bag.

Det blev 41-årige Susan Aravena-Hansen, der løb med titlen, efter at være blevet nomineret af sin søn, 7-årig Mathias Aravena-Hansen.

- Jeg syntes min mor skulle vinde, fordi hun er sød, og det er hyggeligt at være sammen med hende. Vi leger altid en masse sjove lege sammen, og det elsker jeg, fortæller Mathias, der sammen med sin far overbragte nyheden til sin mor i forbindelse med Mors dag.

- Jeg blev meget overrasket - jeg anede ingenting. Min søn og mand var bare lige pludselig taget i byen, og da de kom hjem, stod min søn med en kæmpe gave i hånden. Jeg blev så glad og overvældet over, at min lille søn havde nomineret mig til Frederikshavns skønneste mor, fortæller Susan Aravena-Hansen om sin reaktion.

Udover at vinde titlen som Frederikshavns skønneste mor, modtog Susan desuden en gave fyldt med forkælelse til en værdi af 3.000 kroner.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu