Billede beskrivelse

Stor interesse for vaccinationsprogram

17. september 2020 kl. 18.43

KOMMUNEN: Sæby Apotek har siden midten af august tilbudt gratis vaccination mod pneumokok-lungebetændelse til borgere der er fyldt 65 år.

Tilbuddet er blevet taget godt imod af mange, faktisk så mange, at Sæby Apotek er et af de apoteker i Danmark, som har vaccineret flest.

Op til weekenden 12-13. september var ikke færre end 207 borgere blevet vaccineret i Sæby.

- Vi er meget glade for at tilbuddet er blevet taget så godt imod, siger apoteker Preben Smed Jeppesen.

- Vi er langt fra færdige. Kampagnen fortsætter til nytår, og er gratis for alle over 65 år og personer med visse kroniske sygdomme.

Sæby apotek har gennem flere år tilbudt influenza vaccination og gør det også i år, hvor man starter med at vaccinere 1. oktober og fortsætter mindst til årsskiftet.

Sidste år blev over 1100 borgere vaccineret på Sæby Apotek, et tal apoteket ikke forventer bliver mindre i 2020.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste