Skagen Grønt ligger lige i vejsiden med nem parkering. Foto: Peter Jørgensen
Mennesker

Somporn åbner bod: Køb kartofler og jordbær i vejkanten

20. maj 2022 kl. 12:15

Skagen Grønt åbnede tirsdag 17. maj med de første nye danske kartofler og jordbær.

Indehaverne af Skagen Grønt er Tino Hvegholm og Somporn Timdee. Somporn er ”direktøren”, der styrer forretningens daglige drift fortæller, at de nu har nye kartofler og friske jordbær fra Jensen Jordbær.

Somporn Timdee. Somporn fortæller, at de nu har nye kartofler og friske jordbær fra Jensen Jordbær. Foto: Peter Jørgensen

I grøntsagsboden, der ligger lige i vejkanten på Ålbækvej ved rundkørslen til Hulsig, er der fri parkering, så man kan give sig god tid til at finde rundt i det store udvalg af hjemmedyrkede urter og grøntsager.

Udover nye danske kartofler og jordbær, er der forskellige sorter tomater i grøntsagsboden og et flot udvalg af årstidens mange spændende grøntsager, flotte hvide asparges, persille, gulerødder, blomkål, forårsløg, løvstikke, dild, koriander og salathoveder. Også den flade fersken Paraguayos, der på skiltet hos Somporn kaldes Pourquoi. De smager fantastisk og er både saftige og sprøde, er at finde hos Skagen Grønt.

Somporn Timdee fortæller om det flotte udvalg af årstidens mange spændende urter grøntsager. Foto: Peter Jørgensen

Hvis man ikke har smagt de nye kartofler, så er det på tide, og Jensen Jordbær kommer selv med et godt kogetips til de nye kartofler: Kartoflerne skal i kogende vand i 8 minutter. Så får man de lækreste kartofler, der er lige til at spise med en smørklat og lidt salt.

Jordbærrene behøver vist ingen opskrift, så skyld dem bare med vand og spis dem som de er - de er virkelig gode.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu