Billede beskrivelse

Sidste omgang med kliken for i år

18. oktober 2025 kl. 11.02

SÆBY: De mange velpolerede veterankørertøjer, der hver sommer virker som et trækplaster for interesserede tilskuere, når de samles til træf, bliver i disse dage kørt i garage for at gå i vinterhi.

De dedikerede og stolte bilejere, der hver uge i sommerhalvåret har mødtes til hygge og samvær over en fælles interesse, skal nu hver især hjem for at gå i gang med nye projekter eller give deres biler et grundigt eftersyn, inden de skal på vejene igen, når den sidste salt er skyllet af vejene.

Billede beskrivelse

Som en ny idé arrangerede ejeren af Pier2 på Sæby Havn, Nikolai Ronne, i juli og august fire træf på havnen.
Hver torsdag samledes der flere og flere bilejere, der parkerede deres kæreste eje et par timer, og som gerne stillede op og fortalte interesserede om bilernes oprindelse og specielle finesser.

Nikolai Ronne håber, at der også til næste år vil være mange af de prægtige køretøjer, der vil gøre pitstop på havnen og gerne med flere torsdagsstop helt hen i august og september.

Billede beskrivelse

- Flere aktiviteter i en større del af året er med til at skabe større glæde ved at færdes på havnen.

- Der er tendens til, vi får flere lune og tørre sensommermåneder, som vi kan nyde med vores gamle biler, fastlår Nikolai, der selv er ejer af en ældre VW-varebil fra 1968.

Sæsonafslutning

For at forkæle ejerne og gøde jorden til, at de også til næste år vil notere Sæby i kalenderen som fast ugentlig destination, havde Nikolai Ronne inviteret til sæsonafslutning 14. oktober, hvor der blev budt på grillpølser og kartoffelsalat.

Billede beskrivelse

Bilejerne nød hinandens selskab i det flotte lune efterårsvejr ved bordene foran Pier2, og fritidsflyene fra Ottestrup kom et par gange ind over havnen for at nyde udsigten fra en skyfri himmel.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste