Rødspætte Cup blev skudt i gang med åbningsceremoni - se billeder her

14. april 2022 kl. 21.40
Opdateret kl. 21.46

Håndboldturneringen Rødspætte Cup i Frederikshavn er skudt i gang, og det blev den torsdag aften med en åbningsceremoni i Arena Nord, som blev fyldt med spillere.

- Det var fuldstændig fantastisk, forrygende dejligt, fortæller turneringens økonomiansvarlige, Mads Buje, der beskriver åbningsceremonien således:

- Det er det første højdepunkt, hvor man får lidt gåsehud, og det bare spiller det hele.

Der er stor opbakning til åbningsceremonien fra deltagerne. Sammenlagt 301 hold deltager i årets turnering, og de kommer fra Sverige, Norge, Tyskland, Finland og Danmark.

- Vores deltagere er glade for det og bakker op år for år og møder talstærkt op. Nogle er klædt ud, og der er højt humør hele vejen rundt, beretter Mads Buje.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste