Seneste nyt
Billede beskrivelse

Nye kommunemestre i petanque: Søren og Berit tog sejren

04. oktober 2026 kl. 14.02

SÆBY: På en lun efterårssøndag med høj himmel udgjorde petanquebanerne i Nellemanns Have den perfekte ramme for dette års kommunemesterskab i petanque for doublehold.

Grundet afbud fra et par klubber, var der kun spillere fra Skæve og Sæby der dystede mod hinanden.

Det ædle spil lev opfundet i Frankrig i 1907 og vel er Nellemanns Have ikke Stade de France i Paris, men haven kan til gengæld tilbyde intimitet og hygge, som de gæve opfindere af spillet havde tiltænkt.

Billede beskrivelse

Det kræver ikke høje kondital og rappe fødder for at spille petanque, blot man har en nogenlunde frisk kastearm og et godt boldøje, kan man nå langt i spillet.

En lille cirkel på banen er spillernes startposition, hvori de skal stå med samlede fødder når der kastes. Det gælder for spilleren om at kaste den 650-800 grams tunge stålkugle så tæt som muligt på den lille trækugle, kaldet ”grisen”

Med Sæby Petanque Klub som arrangør dystede otte hold, 27. september mod hinanden om vigtige point, inden der hen på eftermiddagen forelå en komplet resultatliste.

Podiepladserne blev fordelt med Berit og Søren, Sæby som vindere, andenpladsen gik til Arne og Poul, Sæby og Inger og Rita, Skæve Petanque Klub opnåede en flot tredjeplads.

I løbet af dagen var der indlagt tid til frokost samt kaffe og kage.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste