
Lonnie Helene Pichler er netop ansat som kommunikationskonsulent og marketingansvarlig for Møllehuset.
Ny Pichler i Møllehuset
FREDERIKSHAVN: Restauratørparret Alfred og Lise Pichler har fået følgeskab i Møllehuset af endnu en Pichler.
Det er datteren Lonnie Helene, der netop er tiltrådt som kommunikationskonsulent og marketingansvarlig.
Lonnie Helene Pichler startede sin egen kommunikationsvirksomhed i Aalborg for år tilbage og har de seneste år arbejdet med små og mellemstore virksomheder i Frederikshavn.
Nu helliger hun så helt og holdent Møllehuset og skal være med til at udvikle restaurantens potentialer - også dem der ligger lige uden for døren i den smukke natur, der omkranser Møllehuset.