Billede beskrivelse

Ny ledelse i Civitan: En klub, der skaber gode stunder for borgerne

22. januar 2026 kl. 14.02

SÆBY: Civitan Sæby har afholdt ordinær årsmøde den 14. januar på Trafikcenter Sæby Syd. 

Her valgte den humanitære forening ny bestyrelse, og den har efterfølgende konstitueret sig således: 

Formand John Madsen, sekretær Knud Erik Stevn, kasserer Hans Abildgaard, menigt medlem Leif Simonsen, og som afgående formand fortsætter Thorkild Hansen i bestyrelsen som menigt medlem.

Civitan-klubben har i mange år været kendt for dens medvirken ved en række arrangementer i Sæby, hvor provenuet for deres indsats går til velgørende formål.

For at give de ældre, der benytter Aktivitetscentret Havkærhus, kulør og glæde i dagligdagen har klubben blandt andet, igen, arrangeret flere eftermiddage med musikalsk underholdning.

Medlemmerne af Civitan klubben deltager ofte i spændende foredrag og virksomhedsbesøg, ligesom der arrangeres sociale arrangementer i form af grillaftner, bowling og golfturnering og lignende.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste