Anna Christiansen er netop ansat som Area Export Manager.
Mennesker

Ny kvinde i Seafood Sales

Anna christiansen tiltræder som Area Export Manager

19. november 2018 kl. 17:02

FREDERIKSHAVN: Seafood Sales, Frederikshavn, har netop ansat Anna Christiansen som Area Export Manager.

Anna Christiansen er 39 år og har flere års erfaring med international handel.

Hun kommer senest fra et job som eksportsælger hos Klokkerholm Karosseridele, og har tidligere virket i handelsfirmaet Nowaco.

Anna Christiansen skal som trader være med til at styrke virksomhedens salg af frosne fiskeprodukter til nye og eksisterende markeder.

- Jeg er glad for, at vi har fået Anna Christiansen med om bord. Hun har den nødvendige erfaring, taler og skriver et flydende engelsk, russisk og ukrainsk og har i vores regí alle muligheder for at realisere sit potentiale. Vi har de seneste år gennemgået en positiv udvikling. Vores ultimative fokus på produkter af høj kvalitet kombineret med en kundeservice, som er ”second-to-none”, har gjort, at vi kan udvide vores medarbejderstab, og her passer huns perfekt ind i vores salgsstrategi, siger adm. direktør for Seafood Sales, Morten Klæstrup.

Annonceret indhold

Nyeste