Nana Starbæk Nielsen er et kendt ansigt i Skagen. Foto: Peter Jørgensen
Mennesker

Nana har Skagens nye iscafé

16. maj 2022 kl. 15:45

I Skagen er man nødt til at gøre noget ekstra for, at skille sig ud blandt de mange udbydere af is, og det gør Nana.

- Det er smagen og kvaliteten der er i fokus her, fortæller Nana Starbæk Nielsen, indehaver af den nye isbutik i Skagen.

Nanas er en kvalitetsbevidst isbutik på Sct. Laurentii vej 15, hvor der serveres dansk sorbet og flødeis i verdensklasse.

- Valget faldt på ismageren Kastbergs Gourmet-is, som laver 40 forskellige varianter is, i kategorierne Flødeis, Sorbet og Softice. Den gode kvalitet starter med mælken, som Drøsbro Mejeri leverer frisk til Kastbergs, og som er helt centralt i produktionen, fortæller Nana, som ikke kun tilbyder gourmet-is, men også kaffe og ”andet kræs” af absolut højeste kvalitet, hvor både guffen og flere toppings laves helt fra bunden i butikken.

Nana Starbæk Nielsen er et kendt ansigt i Skagen.

Nanas far, Klaus Nielsen, købte Hotel Plesner i 1992 og kom til Skagen med familien, hvor Nana blev født, men hun voksede op på Randers egnen og har boet nogle år i København, hvor hun læste på CBS. Relationen til Skagen har hun dog vedligeholdt ved at arbejde i Skagen, hver sommer igennem mange år.

I Skagen er man nødt til at gøre noget ekstra for at skille sig ud blandt de mange udbydere af is, og det gør Nana. Foto: Peter Jørgensen

For noget tid siden flyttede Nana til Australien til sin kæreste, som er fra Australien. Men for nogle måneder siden blev hun ringet op af sin far, der fortalte at butikslokalet på Sct. Laurentii vej var blevet ledig.

- Jeg har altid haft et ønske om at blive selvstændig, og det er et butikslokale jeg længe har haft ønske om at åbne en forretning i. Så nu da det var ledigt, var det bare om at pakke kufferterne og rejse hjem til Skagen, fortæller Nana, der dog har planer om at rejse tilbage til Australien, når is-sæsonen i Skagen er slut.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu