Seneste nyt
Billede beskrivelse

Kvartet skal repræsentere Nordjylland ved WorldSkills

22. maj 2026 kl. 11.03

NORDJYLLAND: Casper, Marcus, Jonas og Nikolaj er deres navne. 

Hver især skal de til september repræsentere både Nordjylland og Danmark, når en dansk delegation på i alt 15 deltagere drager til WorldSkills i Shanghai. 

Det skriver SkillsDenmark i en pressemeddelelse. 

- I SkillsDenmark er vi meget stolte over at kunne sende så mange dygtige fagatleter til WorldSkills. De kommende måneder bliver krævende for de unge konkurrencedeltagere og deres trænere. 

Den kommer til at stå på intensiv træning samt SkillsDenmarks landsholdssamlinger med trænere, teamledere og coaches, så vi kan sende Skillslandsholdet til Kina med de bedst mulige forudsætninger for at levere gode resultater, siger Søren Heisel, der er formand for SkillsDenmark. 

De nordjyske deltagere skal deltage i disciplinerne "CNC Milling", "Autobody Repair", "Car Painting" og "Heavy Vehicle Technology". 

De nordjyske repræsentanter til WorldSkills

  • Casper Andersen (Vadum) / Nordturn Maskinfabrik (Dronninglund)
  • Marcus Bugge Raasdal Jensen (Mariager) / Therkildsen Biler (Hobro)
  • Jonas Blackhausen (Frederikshavn), Nordjysk Autolakering (Sæby)
  • Nikolaj Nymark Pedersen, Skovteknik.dk (Frederikshavn)

WorldSkills løber af stablen i Shanghai i dagene 22.-27. september senere i år. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste