Katrine laver online-yoga og alle er velkomne

29. marts 2020 kl. 05.19
Opdateret kl. 06.19

- Da Corona krisen for alvor trådte i kraft, valgte jeg at tilbyde gratis online yoga på facebook alle hverdage fra 10 - 11. det går over al forventning og hver dag er vi mange der mødes over facebook og laver yoga sammen. Sådan skriver Katrine Bagnkop. Hun driver virksomheden ”Katrine Bagnkop - Balance i krop og sjæl”,

- Det giver rigtig god energi, når man kan se vi er flere på på samme tid, og de efterfølgende positive kommentarer vi deler med hinanden gør dagen endnu lysere.

Yoga hver dag styrker vores psyke og fysik, så vi bedre kan være i den omtumlede hverdag vi lever i nu. Jeg får private beskeder fra mennesker, som nu ikke kan undvære yoga og er meget taknemlige for at de har denne mulighed hver dag.

Yoga’en foregår på min Facebook side ”Bagnkop Consult”. Man skal blot gå ind på siden kl. 10 og jeg vil tone frem på skærmen . Det er som sagt for alle, uanset køn, niveau og erfaring.

Foreløblig er planen at mandag - torsdag laver vi traditionel hatha yoga med forskellige fokus såsom ”yoga for fleksibilitet”, ”yoga for ryg, nakke og skuldre”, ”dynamisk og styrkende yoga” mm. Om fredagen laver vi ”Yin Yoga”, hvor vi bliver i strækkene længere og kommer derfor dybere ind i stillingerne både med kroppen og sindet. Der er også planlagt lidt sjovere ”Beer Yoga” Skærtorsdag kl. 12.00, hvor jeg håber vi kan nyde en hyggelig påskeøl sammen mens vi laver yoga.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste